En tirsdag, der ikke krævede noget særligt

Der findes dage, hvor der ikke sker noget bemærkelsesværdigt. Ingen store erkendelser, ingen kriser, ingen sejre der skal fejres. Og alligevel er det ofte netop de dage, der fylder mest, hvis man stopper op og kigger efter. En tirsdag midt i ugen kan være overraskende rummelig, hvis man giver den lov.

Jeg tog mig selv i at gøre tingene i et lidt langsommere tempo i dag. Kaffen blev drukket, før den blev kold. Tankerne fik lov til at vandre, uden at blive korrigeret eller optimeret. Det var ikke produktivt i klassisk forstand, men det føltes rigtigt. Måske er det også en form for fremdrift.

Det slog mig, hvor meget vi hele tiden tester: idéer, systemer, vaner, os selv. Nogle tests er bevidste og strukturerede, andre sker bare, fordi vi gentager noget og ser, hvad der sker. Det meste af livet er i virkeligheden én lang beta-version.

Hvis der er en pointe i det her indlæg – og det behøver der ikke nødvendigvis at være – så er det måske denne: Ikke alt indhold behøver at være skarpt, værdifuldt eller handlingsanvisende. Nogle gange er det nok, at det eksisterer. Ligesom denne tekst.

Og hvis du læser med helt herned, så virker automations-testen sikkert allerede.