Hvem er jeg?
Jeg tror på, at alle har ressourcerne i sig – nogle gange skal vi bare finde nøglen
Mit navn er Bjørn Due
Jeg arbejder som terapeut og hjælper mennesker, der gerne vil skabe forandring i deres liv. Mange af dem, jeg møder, føler sig fastlåste, urolige eller overvældede af tanker og følelser, der fylder for meget i hverdagen. Mit mål er at give dig et trygt sted, hvor du kan lande, trække vejret og begynde at finde din egen vej videre.
Jeg tror på, at alle mennesker allerede har ressourcerne i sig til at skabe de forandringer, de ønsker. Nogle gange har vi bare brug for lidt støtte til at finde nøglen. Derfor møder jeg dig altid med nysgerrighed, respekt og et åbent sind – og sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst arbejder med netop din situation.
Jeg bruger ikke én bestemt metode, men sammensætter forløbet ud fra dig og dine behov. Det kan være hypnose, NLP, coaching, healing eller en kombination. For mig handler det ikke om teknikker i sig selv, men om at finde det, der virker for dig, så du får en oplevelse af at blive set, hørt og mødt som det menneske, du er.
Mit fokus er, at du går herfra med noget, du kan bruge i dit liv – ikke kun en lettelse i øjeblikket, men også redskaber og erfaringer, der kan hjælpe dig på længere sigt.
Min faglige baggrund
Jeg har gennem årene uddannet mig inden for flere retninger, så jeg kan tilpasse min tilgang til den enkelte. Her er nogle af de vigtigste certificeringer:
Lidt mere om mig
Når jeg ikke arbejder som terapeut, bruger jeg tid på de ting, der giver mig ro, energi og jordforbindelse. Jeg er hundeejer til en livlig Goldendoodle ved navn Sally, som ofte fungerer som kontorhund og daglig påmindelse om at nyde øjeblikket. Hun spreder glæde både hjemme og på kontoret – og holder mig aktiv med gåture og leg.
Jeg holder også meget af at være ude i naturen. Jeg tager gerne på shelterture, hvor jeg kan mærke stilheden, dufte bålrøgen og nyde, hvad et bål kan facilitere – både varme, samvær og fordybelse. For mig er naturen et sted, hvor jeg kan lade op og finde balance, og den oplevelse tager jeg med ind i mit arbejde: naturens evne til at skabe ro og perspektiv.
Jeg tror på, at det personlige og det professionelle hænger tæt sammen. Når jeg selv henter energi i de ting, jeg elsker – naturen, friluftslivet og relationen til dyr – bliver jeg også mere nærværende og helhjertet, når jeg møder andre i deres proces.


